Permanent make-up
Permanent makeup er efterhånden blevet et naturligt valg inden for kosmetik. Metoden er efter mange års forskning og videreudvikling i dag en anset behandlingsform inden for skønhedspleje. Ved at fremhæve ansigtets naturlige træk gennem næsten usynlig korrigering, kan enhver kvinde opnå et velplejet og udtryksfuldt udseende.
Hvilke kvinder vælger permanent makeup?
Mange kvinder, som ønsker et perfekt udseende 24 timer i døgnet uden at have tid eller lyst til at forny sin makeup flere gange om dagen, vælger permanent makeup. For kvinder som har en lys hudtype, hvor bryn og læber ikke er ret synlige, er permanent makeup også ideel. Ældre kvinder har mulighed for at genopfriske konturer, som alderen har udvisket. En udtryksfuld mund hører til tidens skønhedsideal, og gennem små korrektioner af læbens konturer, kan mundens form justeres. For kvinder som bruger briller eller kontaktlinser, er det ofte vanskeligt at lægge en perfekt makeup.
Også for dig som dyrker idræt er permanent makeup det bedste alternativ, netop fordi den er permanent og ikke løber ud. Og dermed har du et frisk og velplejet udtryk.
For kvinder med allergi overfor kosmetik kan permanent makeup også være en løsning.
Hvordan foregår behandlingen?
EBC er en perfekt udviklet metode. Før behandlingens start udføres en faglig vurdering, som er meget vigtig. Linergisten markerer de nye konturer med en specialpen. Først når resultatet er blevet præcist, som du ønsker det påbegyndes behandling.
Med en microtynd nål tilføres det yderste hudlag allergitestet (og EU godkendt) mineral-farve. Både før og under selve behandlingen påføres huden lokalbedøvende creme, så det er næsten smertefrit at blive behandlet. En behandling varer ca. 1 time.
Kun professionelle linergister, som har EBC´s diplom er autoriserede til at udføre den permanente behandling. Du kan derfor altid være sikker på, at resultatet bliver helt perfekt.
Hvad kan EBC-Liner?
Tanken med metoden er at underbygge et naturligt udseende; at tilføre hvad naturen ikke har gjort perfekt, og dermed skabe symmetri - ikke at erstatte al anden makeup. Du kan således vælge mellem flere naturlige farver, som tilpasses individuelt for at fremhæve din personlige udstråling samt korrigere eventuelle uregelmæssigheder.
Med EBC-Liner er det muligt at give dine øjenbryn ny kontur ved hjælp af naturlig hårpåtegning, løfte øjet, markere vippelinien med en fin streg, markere dine læbers naturlige linie, eller gøre munden større. Du kan også vælge at få en skønhedsplet, eventuelt for at dække over et mindre ar eller en misfarvet plet.
Permanent makeup og sart hud
Alle farver er mineraltoner (knust sten), opløst i alkohol og destilleret vand, og er derfor særdeles velegnet til både sart og ældre hud. Farvepigmenterne bliver tilført det yderste hudlag, mellem 0,8 og 1,3 mm dybt.
Resultatet
2 uger efter behandlingen kan man vurdere resultatet; typisk vil ca. 50 % overskudsfarve være forsvundet, og behandlingen bør som regel gentages. Det er inkluderet i prisen. Om nødvendigt er der ved efterbehandling mulighed for eventuelle småjusteringer.
Behandlingens holdbar er individuel, afhængig af alder, hudtype og farvevalg. Farven bleger gradvist, og de fleste vælger genopfriskning efter 1, 2 eller 3 år. Pris:
Øjenbryn: (Hvis ingen eller kun få hår er prisen: 5000,-) 3600,-
Øverste øjenlåg: 2500,-
Nederste øjenlåg: 2300,-
Begge øjenlåg: 4500,-
Læbelinie: 5000,-
Skønhedsplet: 600,-
Priserne er inkl. til du som kunde er tilfreds :)